Secrets [Gamma]
Nov 9, 2016 11:22:27 GMT 1
Post by Deleted on Nov 9, 2016 11:22:27 GMT 1
Den gyldenrødlige hanulv havde bevæget sig igennem skovområdet i dagevis. Men hytten havde han holdt sig på afstand af. Indtil nu, hvor den for alvor havde fanget hans interesse. Han havde holdt skarpt øje med den, især de sidste to døgn. Ingen havde hverken forladt, eller så meget som været i nærheden af hytten i det tidsrum, og nu havde han en plan. Det bestod i at komme ind på den ene eller den anden måde, og gennemsøge hytten for eventuelle spislige efterladenskaber. For en ting var denne hanulv klar over - hytten havde været beboet. Også indtil fornylig, hvor vintervejret havde gjort det umuligt at bo uden isolering i skoven. Det var det tynde lag sne han havde ventet på. Det var det, der havde været det afgørende for, at han havde tilnærmet sig træhytten. Langsomt kredsede den halvstore ulv omkring den med børsterne rejste, og de mørke øjne på vagt for eventuelle uforudsete udfordringer. Ørerne var opmærksomt rettet fremad, men ellers var hans blik på hytten, og i skoven på skift, alt efter, hvor han opfangede eventuelle lyde fra.
Men i sidste ende fandt han ikke, at der var noget i vejen for, at han tilnærmede sig hytten yderligere, og det var i dette sekund, at han satte af fra afsatsen som hævede ham en anelse over det stykke skovbund hytten var bygget på, og med kløerne ude fik han grebet fat i det stråbelagte tag, og gav sig til at kæmpe med de tungtvejende muskler, for at få resten af kroppen op på taget. Hvis han ødelagde skorstenen var han sikker på at kunne komme ind, uden at smadre andet synligt. Og det ville i hans hoved være en fordel, selvom han ikke havde overvejet en vej ud. Den unge han løftede besværet et bagben op, for at få fat i taget med et sæt kløer mere, men i stedet endte han med et få overbalance bagtil, skrev med den ene forpote, før han først faldt med bagkroppen, slog mulen i taget, og landede på den iskolde jord med en høj lyd. En utilfreds knurren undslap ham, inden han kæmpede sig op at stå igen, og skævede op til afsatsen, som han før sprang fra. Måske skulle han satse på et vindue i stedet. Marco rystede pelsen for sne, og ømmede sig kort, før han med et sløret syn så sig omkring. Det sidste han ønskede ligenu var selvskab..
Men i sidste ende fandt han ikke, at der var noget i vejen for, at han tilnærmede sig hytten yderligere, og det var i dette sekund, at han satte af fra afsatsen som hævede ham en anelse over det stykke skovbund hytten var bygget på, og med kløerne ude fik han grebet fat i det stråbelagte tag, og gav sig til at kæmpe med de tungtvejende muskler, for at få resten af kroppen op på taget. Hvis han ødelagde skorstenen var han sikker på at kunne komme ind, uden at smadre andet synligt. Og det ville i hans hoved være en fordel, selvom han ikke havde overvejet en vej ud. Den unge han løftede besværet et bagben op, for at få fat i taget med et sæt kløer mere, men i stedet endte han med et få overbalance bagtil, skrev med den ene forpote, før han først faldt med bagkroppen, slog mulen i taget, og landede på den iskolde jord med en høj lyd. En utilfreds knurren undslap ham, inden han kæmpede sig op at stå igen, og skævede op til afsatsen, som han før sprang fra. Måske skulle han satse på et vindue i stedet. Marco rystede pelsen for sne, og ømmede sig kort, før han med et sløret syn så sig omkring. Det sidste han ønskede ligenu var selvskab..
