Dead as the sea [Thefox]

[Deleted]

Han bevægede sig blot roligt fremad, igennem de bange døde træer og grene. De knald gule øjne sugede blot roligt omgivelser til sig. Der lå en hvis kulde.. giftigthed over de gule øjne. Poterne kunne høres under de bange døde grene, når han gik fremad. Dog var hans hoved hævet højt,  lyttede efter andre. Han gik blot lige frem, til han nåede en stor sø. Søen så ikke ligefrem indbydende ud.. der var intet ved det her sted han fandt indbydende. men han undersøgte dog alligevel stedet.  

[Deleted]

De brune øjne var rettet fremad, med et næsten ynkeligt udtryk. Forpint, men ikke lidende. Han haltede stadig. Tak til menneskene nede ved havnen. Nu vadede han blot rundt, og prøvede endnu en gang desperat at finde føde til ham og hans mage. Benet måtte ikke være det, der ødelagde det for deres upcoming flok. Han sukkede dog stadig tungt, og ladge snart ørerne en anelse tilbage ned i nakken, en anelse advarende, da han imellem træer, grene og kviste i næheden af søen, fik øje på en skikkelse, og snart efter et par giftig gule øjne.

[Deleted]

Han vendte sig om og lod de gule øjne få øje på den fremmed.. den haltede.. den knald sorte pels fremhævede blot de gule øjne endnu mere, langsomt bevægede han sig mod den fremmed. "burde en såret ulv ikke ligge hjemme" sagde han stille mod den fremmed. kløerne er fremme som altid, kan mærke jorden under dem. holder på godt øje med den fremmed. i det mindste intet blod.. blod.. slikker mig sultet om munden.

[Deleted]

En halvhjertet, advarende knurren undslap den rødbrune ulv. "Jeg har en flok at passe." Snerrede han blot til svar. Han havde været rar længe nok, og fremmede ulve var ikke noget han plejede at vise stor interesse for. Hans mentale helbred var stadig et splittet univers, og der skulle ikke meget til, før han ville falde tilbage i det sorte hul igen, hvis den anden ulv besluttede sig for at spille smart. Ørerne var stadig lagt tilbage, og de brune øjne veg ikke fra hans gule, idet han blottede de skarpe tænder. Han kunne lige våge på at komme nærmere. I en langsom bevægelse sænkede han den ene, ømme forpote, som han let havde gået med hævet et stykke over jorden det sidste stykke tid. Det stødede igennem ham, men han ville se så rask ud, som overhovedet muligt.

[Deleted]

en knurrede forlod munden da den anden snerre og tænderne viste sig "det er ikke klogt at spille så kvæk når man er skadet" lyder den truede stemme. Cielo havde været venlig alt for længe, denne ulv mindede ham om dem fra hans fortid. hårene rejste sig stille.. han så rødt.. blod der kunne flyde, dog gav han ulven en sidste chancen inden han gjorde noget.

[Deleted]

Den undertrykkede knurren stoppede ikke, og de blottede tænder gav den sorte ulv en sidste advarsel, for at smutte. "Skadet.." Han fnøs. "Jeg er rask nok, og jeg siger, hvad der passer mig. Børsterne i nakken og ned ad ryggen var begyndt at lette på sig. Ikke noget han selv lagde så meget i dog, men han havde ikke tænkt sig at lade ulven her spille overlegen. Enten undgik han kamp og ignorerede det, eller også tog han kampen op..og han havde aldrig vendt ryggen til, så det første var ikke en mulighed..

[Deleted]

Han knurrede stille. Den anden var flabet, han sprang frem og bed hårdt ud efter den fremmed. rev og flåede fra sig. De gule øjne så blod, ville have blod. Han var ligeglad, denne ulv kunne han ej lide, den skulle dø.. blodet skulle løbe fra den, før ville han ej gå. Han ville vinde... mærke hans tænder i dens kød.. smage den skønherdige metaliske smag af blod.

[Deleted]

Et arrigt bjæf forlod ham, idet den anden tog det sidste skridt og sprang i hans egen retning. Han fik sat fra med begge poter, og lavede en forvrænget, knurrende-halvhylende lyd, da han satte af på det dårlige ben også. Herefter snappede han hårdt ud efter den sorte ulv, men var ved at vælte ned på ryggen, idet den sorte ulv fik sat sine kæber i siden på hans hals. Han rev ud med den raske forpote, og fugtede snuden stadig med tænderne blottet i en knurren og et arrigt blik i de brune øjne, idet han atter bed ud efter den sorte pels.

[Deleted]

Han borrede sine tænder dybt ned i den lyse pels, han vred hårdt i den hals. mærkede godt den anden også fik fat i ham, han slap og bed atter ufattlige hårdt ud efter den anden, for at få den til at slippe ham også. en flænge blev påføret ned over hans venstre side af halsen over forportens klør, han bed igen ud og lod sine egne klør flå efter den fremmed, aarige lyde forlod ham imens de giftige øjne nød at få lov til at smage den herlige smag af blod.

[Deleted]

Da den mørke ulv endnu en gang rev fra sig, og denne gang gav slip, for derefter at bide sig fast et andet sted, lod den rødbrune ulv alt sin vægt lægge over mod den sorte, førend han med en ynkelig lyd fik løsnet sit greb i den sorte pels med kæberne, og tyggede et par gange. Som om han rent faktisk overvejede sine muligheder, inden de arrige øjne endnu en gang faldt på den sorte ulv. Tanken om at give op havde ikke så meget som strejfet ham endnu, selv ikke, da han kunne lade forbenene støtte på jorden, og kom i tanker om benet igen, hvilket fik ham ned at ligge på siden i en krampagtig bevægelse.

[Deleted]

Da han atter fik fat tykkede han godt i den andnes pels,, han selv blødte fra den andens tænder, der endelig fik løsnet sit greb en anelse, han lod tænderne synker mere ind i den lyse pels, suttede nærmet blodet til sig fra den anden. pludselig faldt ulven ned på siden, flåede et godt stykke skind af ham, han så sin mulighed og bed hårdt ud efter ulvens strupe og rev efter ulvens ansigtgt med poten.. død... ødelægdelse.. lod monsteret i ham tage fat..

[Deleted]

Han lavede et forpint spjæt med det ene bagben, inden han med vægt i begge forben kæmpede for sit liv, idet den sorte ulv havde set sit snit til at bide efter struben på ham. Han vred sig, og først da den sorte ulvs klør havde bordet sig ned gennem det ene ueksisterende øjenbryn, øjet og videre ned, fik adrenalinen taget nok over til, at han fik vristet sig fri. Synet sløredes langsomt i det ene øje, førend der blot var mørke i den ene side, og det var her han lod den rødgrønne hale glide ind mellem benene. Han knurrede, imens han bakkede sig til mere afstand mellem dem, og havde glemt alt om det dårlige ben alt imens ørerne stadig var lagt tilbage i nakken på ham, selvom hans energiniveau var lavt, eftersom han slæbte et stor af mørkerøde pletter efter sig, fra de dybe bidsår i halsen. Han var fristet til at springe frem igen, men med det han nu havde påført sig af skader, kunne han umuligt udse sig en sejr.

[Deleted]

Han tykkede godt i ulvens hals ves strupen, dog fik den vredet sig fri, han knurrede surt lod den dog bakke, hvis den ville flygte havde den chancen, han gik lidt knurrede frem for at vise at den skulle skride. han gav et et advarede vinder hyl fra sig, lidt små irreiterede kunne han godt være, han sprang frem mod ulven ig snappede hårdt ud efter den, den skulle skride.. eller også ville han dræbe den..

[Deleted]

Han bakkede endnu et par skridt, inden han demonstrativt gav et par truende bjæf fra sig, hvorefter han, stadig med halen mellem benene og nu ørerne ned over siden på hovedet vendte sig, for derefter at sætte hjem i retning af vulkanen i et langsomt, haltende tempo. Flokken havde nu fået en fjende. //out

[Deleted]

Han så da ulven forlod, et smil fandt hans læber han havde vundet.. han vendte sig om og forsætter videre, han ville finde en ren sø og få ordnet sine egne sår efter kampen.

//Out
//Afsluttet