Som en vaskebjørn (Sage)

[Coco]

Coco rodede i affaldet. Det var en dejlig nem måde at finde noget at spise på. Han så kun op da en lyd som ikke var en bil, slap ind i gyden. Han tænkte at det nok var en kat og gravede videre i containeren han var kravlet op i. Han forventede ingen trussel inde i byen, for mennesket gik ikke med våben herinde og hvis man kunne holde sig fra vejbanerne, blev man heller ikke kørt ned.

[Sage]

De hårde mørke metalliske klør på højre ben gravede ufrivilligt ned i overfladen af et par fliser, som hun vandrede rundt uden noget mål. Det hele var bare for at kende områderne og potentielle steder hun skulle holde sig væk fra. Sage spidsede ørene ved lyden af noget der rodede i et eller andet. Hvad det var anede hun atter ikke, før hun fulgte lyden. Metallet klikkede imod hvad end hun betrådte hen imod en gyde. Hun stod og kiggede lidt før hun meldte sin ankomst med et: "Hvad med at jage en hjort i stedet?".

[Coco]

Coco rejste straks hovedet og vendte sig rundt for at se en anden ulv med samme nuancer i pelsen som ham selv. Han smilede venligt og hoppede ned fra containeren. "Jeg er ikke god til at jage større dyr" svarede han og satte sig ned for med sit ene bagben t klø der trefarvede højre øre.

[Sage]

Hun kiggede lidt mistroisk på ham. En ulv der ikke kunne jage? Hvordan har han dog overlevet så længe? "Det kan læres." Sagde hun halvt monotont. Nysgerrighed drev hende til at blive og finde ud af hvordan hannen har kunnet trives i sådan en verden.

[Coco]

Coco stoppede med at klø sig. Hvem skulle dog lære ham at jage større dyr..? Hans forældre var forsvundet og han selv kunne ikke lære det alene. "Vil du lærer mig det?" Spurgte han så. "For jeg kender ingen andre i dette land endnu."

[Sage]

Sage smilte ganske svag og løftede hovedet en anelse. Det føltes bestemt ikke dårligt at kunne noget, selvom det er ret basalt, som andre ikke kan. "Det kan arrangeres." Nikkede hun svagt. "Du skal nok blive en ganske god jæger."

[Coco]

"Fedt!" Råbte Coco og hoppede lidt på stedet. Det var tydeligt at han var ung og uerfaren. "Hvornår starter vi? Jeg er smadder sulten!" informerede han hende om. Han stod og trippede lidt på alle fire ben. "Mit navn er Coco, hvad er dit?"

[Sage]

Hun stillede ikke spørgsmål ved hans pludselige energiske opførsel. Han opfører sig næsten som en lille hvalp. "Så snart du føler dig klar til at starte" Tilføjede hun og satte sig ned. "Godt at møde dig, Coco. Sage er mit navn" Hun forsøgte ganske enkelt at komme frem med flere ord. Svært når hun var så uvant til det.

[Coco]

"Sejt Sage! Jeg er rigtig glad for at du vil lære mig at jage. Jeg kan kun jage små dyr som gnavere og den slags forstår du." svarede han og vendte hovedet lidt på skrå Han kendte til jagt, men han var altid bange for de større dyr ville sparke ham i hovedet eller løbe om hjørner med ham.

[Sage]

"Så er du jo ikke helt håbløs" Små lo hun. Ganske rigtigt hvis han kan jagte mindre dyr som er irriterende hurtige, kan han nok godt fange noget der er lidt større som også løber på fire ben. "Der er en grund til vi ligger over hjorte i fødekæden. Vi kan slet ikke have en ulv rendende rundt og lade sig jage af dem, vel?" Hun tiltede hovedet ganske forsigtigt som hun lod sig tale. Hun fejede halen ganske roligt hen omkring sig.

[Coco]

"Jo." Det kunne Coco godt se at han var nødsaget til at lægge sig over hjortene i fødekæden. "Kan vi begynde med det samme?" spurgte han og hoppede lidt som den halvstore hvalp han nu engang var.

[Sage]

Sage nikkede og rejste sig endnu en gang op, hun holdte ikke tilbage med at vise sig så voksent som muligt. "Haha. Som du vil det, Coco". Hun lukkede kortvarigt de grønne øjne i et venligt smil. Ja, det er godt at der rent faktisk er nogen som ikke tænker eller spørger til hvordan hun har endt med at se ud som hun gør. Hen vendte sig en halv omgang og kiggede imod ham, som han småhoppede. Meget finurlig personlighed han har, men vi alle har vel brug for noget positivt i ens liv af og til.

[Coco]

Coco blev rigtig glad og logrede med halen meget kraftigt. "Hvor skal vi hen og jage?" spurgte han. Han håbede at det ikke var for langt væk for hans mave rumlede og han var sulten. Han var så klar på det her og spirngfyldt med energi.

[Sage]

Sage lagde ikke låg på sit tænkede udtryk. Hvad kunne man jage i nærheden?.. Hun vippede lidt med de lyse pelsede ører en enkelt gang før hun spidsede dem. "Det bedste ville være et sted hvor ingen.. Mennesker.. Er i vejen." Hun udtalte selve ordet 'mennesker' mumlende og fyldt med had. Forrædere. Og alligevel ville hun kunne tilgive dem. "Men hvis du virkelig er så sulten, Coco, burde vi bare fange noget småt. Kaniner, hare, får.. Du fanger nok min pointe." Hun begyndte ganske langsomt at tage et par skridt ud af gyden.

[Coco]

"Men det er jeg jo allerede god til" svarede Coco. "Det er kun store dyr jeg ikke kan fange, som hjorte og heste og rensdyr" forklarede han usikker på om hun havde forstået det fra starten af. Han fulgte efter hende ud af gyden og så mennesker der gik i en bue udenom dem.