Vest for alting (Cujo)

[Shika]

Shika havde vadret rundt i landet i søgen på en fært hun havde fået af en af sine hvalp Hun var ikke god til at tracke så hun havde gået en stor omvej og var nu endt næsten hjemme igen. Her så hun en velkendt men stor skikkelse og lyste helt op i sin memik. "Canyon!" udbrød hun det navn han var blevet døbt og løb den brunlige ulv i møde.

[Deleted]

Den efterhånden store, mørkebrune ulv lod først ikke til at ænse sin egen mor. Ikke en gang da hun så moderligt udbrød hans fødenavn. Han blottede tænder ved lyden af mindet om en lykkelig barndom velvidende om, hvilke ulve den inkludere, og det endte da også med, at han lod de grønne øjne søge hen imod den rødstribede tæve der løb imod ham. Af ren refleks rejste hans børsterne ned over nakken og ryggen, og lagde ørerne tilbage, inden han vendte sig med front mod hende, og blottede tænder endnu en gang med en hul knurren. "Hvem er du?" Snerrede han med den halvdybe røst velvidende om, at det var hans mor, og rankede ryggen, så hans højde blev mere fremstående.

[Shika]

Shika stoppede op ved den truende adfærd.. Var han blevet blind? "Jeg er din moder." svarede hun og pustede sig op selvom det ikke gjorde hende ret meget større. Hun var utilfreds med den opførsel han udviste overfor hende. Hvordan kunne han tillade sig at vise hende den side af sig selv.

[Deleted]

Et halvarrigt tændtes i hans øjne, da hun syntes at puste sig op, og derefter understrege det, som han havde håbet han kunne undgå. Hun var...familie. Han fnøs, og hævede halen, med en hul, svag knurren, inden han kneb øjnene en anelse sammen. "Jeg har ingen mor. Hun er død sammen med det gamle wolfland." Knurrede han ud mellem de skarpe tænder, som for at overbevise sig selv om, at hun ikke betød noget for ham. Om han var glad for at vide, at han stadig havde familie her? Nej..det betød konkurrence. Ørerne forblev tilbagelagt, imens de lysegrønne øjne hvilede på den rødstribede, mørke tæve.

[Shika]

Det gjorde ondt i Shika's moderhjerte. Hun måtte gøre hvad der var bedst for wolflandet. Hun måtte sende sin egen søn væk herfra. "Forsvind. Du er ikke længere min søn." knurrede hun og snappede ud efter hans strube, nu hvor han stod og spilledekong gulerod med hovedet løftet.

[Deleted]

Han nåede blot at fnyse koldt over hendes ordre, førend han knap nok nåede at få trukket sig et par centimeter tilbage, inden hun snappede ud efter ham, og han af ren refleks langede ud efter hende med kløerne på den ene forpote. Hårdt nok til at det ville gøre ondt, men egentlig var det ikke hans hensigt at gøre noget mod hende. Han så sig selv som stor, men at skade sin mor ville han aldrig have kunnet få sig selv til førhen, og tog derfor også et skridt bagud for at tage afstand til hende efterfølgende, inden han stoppede sin knurren for en stund.

[Shika]

Shika fik en pote i hovedet så hun måtte vende kinden til for en stund, dog standsede hendes knurren ikke. Hun sprang hurtigt frem mod ham og prøvede igen, frygtløst for hun kendte denne ulv. Hun så ham ikke som farlig. Havde han ikke hørt hende sige han skulle forsvinde!?

[Deleted]

Han betragtede hende da hun vendte kinden til, og det fik ham af en eller anden grund til at holde vejret for en stund og overveje sin muligheder, inden han bed tænderne sammen. Mange ville han kunne tage kampen op mod, men... Han trak vejret hurtigt, da hun endnu en gang sprang imod ham, og han lagde da vægten tilbage på det bagben han havde længst bag sig, men mistede selv balancen en smule overrasket over den ellers mindre ulvs styrke. Han fik sig dog rejst igen og undgik eventuelle skræmmer, førend han et kort øjeblik startede sin knurren igen, men det var som om, at han alligevel ikke kunne få sig selv til at springe imod hende med samme kraft, og han rettede i stedet ørerne ned over siden på hovedet, og stoppede sin knurren igen, idet han sænkede halen, og modvilligt lod den glide ind mellem benene. "Jeg..kan ikke skade dig, mor." Indrømmede han til sidst, inden han vendte hende ryggen, som for at sætte væk i stedet.

[Shika]

Shika så efter ham, hans reaktion gjorde ondt i hendes hjerte, men hun vidste at det var det der måtte til for at han ikke endte som hendes bror. Hun frygtede det. Hun ville ikke være den der havde sat en ny ondskab i verdenen. Dog var hun ikke hård og kold nok til at forfølge ham. Hun lod ham løbe. //out

[Deleted]

Den mørkebrune ulv så sig ikke over skulderen, og havde dog heller ikke tænkt sig at forlade wolfland, men flygtede i stedet ud af sin moders synsfelt, for at undgå at vække uønskede følelser. /out