Slukke tørsten (Sage)

[Shika]

Shika havde forvildet sig et stykke væk fra den nye flok's territorie og var endt ved birkesøen hvor hun slukkede tørsten på nordsiden af søen. Søen var ganske stor og en større å var skyld i at her havde samlet sig en masse vand. Shika så dog op med ørerne rettede mod en klinkende lyd hun hørte. Det var ikke en lyd hun havde hørt før og tænkte straks på mennesker. Skulle hun flygte eller skulle hun vente og se?

[Sage]

Sage bevægede sig fremad, blikket peget lige ud mens hovedet var sænket til skulderhøjde. Det højre forben havde ikke en ligeså glidende bevægelse som et organisk ville have, lyden af metallet mod jorden var tung og for hvert skridt klinkede klørene svagt. Hun pegede de lyse ører i retningen mod en fremmed. Lugten eller udseendet tilhørte ikke nogen hun kendte. En tanke var knapt skænket til den fremmede hun, før Sage stoppede op ved vandet. Tørsten kan vente og den bliver nok først slukket når hun var sikker på at den fremmede ikke var en trussel.

[Shika]

Den stribede ulv så nu en halv mekanisk hund for sig. Shika var bange, bange for at hun skulle blive overfaldet og miste livet nu hvor hun havde fået samlet sin familie igen. Hun tog sig sammen og tog nogle forsigtige og diskrete skridt hen mod den anden ulv. Hun turde ikke sige hej, det var hun for genert til og hun stoppede da også få meter fra Sage hvor hun smed sig underdagnit for at vise at hun ikke ville noget ondt.

[Sage]

Sage hæver svagt hovedet af undring mens de grønne øjne hviler på, den tydeligt underdanige mørke og rødstribede hun. Hun sukkede svagt. "Jeg er harmløs." Sagde hun, før hun sank hovedet ned imod vandet og begyndte at slukke sin tørst. De lyse ører var dog peget i hunnens retning mens den langhårede og pjuskede hale hang afslappet ned.

[Shika]

Shika rettede sig tøvende op.. Harmløs, okey, så kunne hun godt drikke sammen med tæven. Hun gik op på siden af hende og sank hovedet for ligeledes at drikke hvorefter hun nervøst og genert spurgte. "hv...hvad hedder du..?"

[Sage]

Hun tog sig ikke af tævens nervøsitet, for hende eksisterede den ikke. Hun lod snuden lige hvile over vandet før hun meget kort kom med et: "Sage". Sage langsomt hævede hovedet en anelse for at se på den højst bemærkelsesværdigt farvede ulv. "Du?" Hun til og med tiltede hovedet en anelse til højre for at se mindre farlig ud, hun vidste jo godt hvor hærens hun ser ud.

[Shika]

"Shika." svarede tæven og rettede hovedet op. Shika betød hjort. Det passede til hendes nervøse indre. "Har du en flok?" spurgte hun, mindre genert. Hun lugtede ikke af flok så måske hun ville være med i hende og Marcopolos flok?

[Sage]

Sage nikkede en enkelt gang, før jeg vrissede kort over denne Shika's spørgsmål. "Ligner jeg en der har en flok?" Hun forsøgte at lyde så neutral som muligt, men tanken trykkede hende. Hendes udseende er ikke ligefrem noget der kunne skaffe hende pladser. Hun rettede sig helt op, strakte i sine ben for at stå i sin fulde højde. Shika virkede nærmest lille i forhold til Sage, men det havde hun intet problem med.

[Shika]

Shika så op på hunden. "Du kan måske ikke lide flokke?" spurgte hun undrende. "Jeg tror godt du må være med i vores flok hvis du har lyst." tilbød hun med en nærmest moderlig tone i stemmen.

[Sage]

Sage vippede ørene frem imod Shika ved hendes tilbud. Interessant valg af hund til en flok. Hun vendte blikket imod omgivelserne med et næsten tænkende udtryk plastret i hendes ansigt. Hun åndede rettere tungt ud. "Jeg tager gerne imod tilbuddet. Det er bedre end at vandre alene rundt." Hun slappede lidt af eftersom Shika ingen trussel er, og derfor behøves ingen hård tone.

[Shika]

Shika smilede. "Yay!" udbrød hun stile og logrede med halen. "Vi holder til ved Eas vulkanen" informerede hun om. "Vi har nogle huler der." pludselig kunne hun snakke, denne Sage var jo ikke fremmed mere. Hun var en ven.

[Sage]

Det behagede hende at Shika sådan begyndte at tale. Det er længe siden hun sidst har været i tale med andre og endnu mere at lytte til dem. Hun smilte ganske svagt ved det. "Vulkanen..." Gentog hun stille for sig, næsten som at lagre det i sin hukommelse. " Hvor mange er i?" Spurgte hun atter ret bestemt. Det er ren information og nysgerrighed hun spurgte, men også hvis hun skulle tage stilling til andres behov.

[Shika]

"Dig mig, min mage og vores to sønner.. så det er 5" forklarede hun spørgsmålet og det var somom hendes generthed var forsvundet som dug fra solen. "Vi er oprindeligt fra det gamle wolfland, men så skete katastrofen og det blev ubeboeligt. Vi er vandret hertil og har slået os ned nu da vi endelig har fundet hinanden."

[Sage]

Hun hørte fortsat af hvad hun havde at sige. 5 andre individer. Tydeligvis noget familie. Flokke starter vel altid et sted henne. Sage's opmærksomhed bliver hurtigt fanget ved at hun nævnte Wolf. "Kender til stedet, også en Mortuum derfra. Var der et stykke tid, ser du." Fortsætter Sage, midlertidigt droppet sine få ord og langsomt forsøger at prøve på at være mere venligsindet. "Og nogle få andre jeg ikke kan huske navnet på.." Mumler hun, dybt i sine egne tanker for at finde navne frem, men det er dog ikke sikkert at de fulgte de andres eksempel ved at vandre derfra.

[Shika]

"Mortuum er her i landet, ja. Jeg er stødt på ham et par gange" forklarede hun. "Han er ikke sammen med min mor mere, hvilket er heldigt nok. Min mor var ikke en særlig god tæve. Hun forlod sine hvalpe og vores far forstår du ognu har hun også forladt Mortuum" snakkede hun som et vandfald.

[Sage]

Hun rettede lidt på sine ben ved lyden af Mortuum's navn. Så han er her, hvor er endnu ukendt. "Lyder dybt kompliceret" Konkluderede Sage. Familie, venner og flokke er som regelt indviklede og bringer problemer med sig, men det gør det at være en strejfer også. "Vi må blot håbe på at det hele ordner sig i fremtiden." Tonen er ganske venlig i forhold til starten af deres samtale.

[Shika]

"Det tror jeg det gør." svarede hun. Dette var som en ny start for dem. Shika løftede hovedet lidt og strakte sig så med et gab. Dette var til dels fordi hun trængte til det, men også for at vise at hun var godt tilpas i den anden tæves selvskab. "Vil du med hen til vulkenen?" spurgte hun og begyndte at gå //out

[Sage]

Sage studerede Shika nøje. Hun er en del af en flok nu og at glemme flokmedlemmer er bestemt en dårlig start. Hun sank lidt i kroppen, mere afslappet nu end hele dagen i dag til sammen. "Jeg dukker nok op senere og hilser." Hun kiggede blot på Shika som hun forlod Sage. Ja, nu har hun fået noget at give sig til. At finde Mortuum, en gammel ven. Hun vendte rundt i en ret enkel bevægelse og gik så den anden retning. //Out