Unknown fellows with the same past [Tagget Mortuum]

[Deleted]

De brune øjne er rettet ganske stolt ud over kirsebærengen, som jeg står og beskuer den på afstand. En ganske sagte logren med den tvefarvede hale kan anes, og et minimalt smil er da også tegnet over de mørke læber, inden jeg med faste skridt begynder at gå målrettet henover engen i et roligt, men ganske let tempo. Ørerne er vendt fremad, imens det stolte blik i de brune øjne hurtigt vendes til det trætte, udmattede blik, som har været i dem de seneste par dage. Vand. Jeg kan ikke forholde mig til smagen af regnvand meget længere, jeg er nødt til at finde en sø eller en å et sted. Desuden er mine poter mudrede efter de mange kilometer i løb gennem det halvmudrede efterårsgræs, men jeg prøver såvidt muligt at se tilfreds og oprejst ud, som tilværelsen nu tillader det.
Kun svagt i den aftenkolde tåge kan jeg ane den mørke skikkelse af en anden ulv længere forude, men instinktivt ved jeg, at det ikke kan betale sig at vende om.

[Shika]

Shika lyste op da hun så sin søn i det fjerne. Hun var glad for at se ham i et stykke. Hun tænkte på om de 3 andre hvalpe mon også ville komme hertil i et stykke, men hvad hun ikke vidste var at nogle af dem ikke havde klaret rejsen. Hun løb Atlas i møde, glad med logrende hale. Han var tilbage. "Atlas!" Bjæffede hun med sin blide og lidt stille stemme.

[Mortuum]

De mørkebrune øjne ligger stille frem for mig, blod drypper ned fra min mund og lander som små fine dråber på egen. De fire hare hang livløs og dryppede med klart rødt blod. Mit blik løftede sig op da en nu velkendt stemme gav genlyd i mine øre. Shika? Sjovt at støde på hende igen. Går med langsomme skridt mod hendes stemme og opdager hurtigt at hun er sammen med en ulv som hun tydeligvis kender, bevæger mig lidt imod dem "Emh godaften" Hilser jeg stille og lader harene falde ud af min mund.

[Deleted]

Den mørke ulv får ret hurtigt en stemme, og i det øjeblik stemmen er genkendt, retter jeg hovedet en anelse op, og spidser ører. "Mor?!" Udbryder jeg, tydeligt overrasket, men tilføjer kort et et smil. Hun er mindre end jeg husker hende. Blinker dog et par gange, da endnu en mørk ulv dukker op, og de sorte ører lægges først ned i nakken, inden de hurtigt rettes op igen ved hans hilsen. "Godaften." Svarer jeg med et let nik og lader kort halen feje fra den ene side til den anden endnu en gang.

[Shika]

Shika stoppere op i sin bevægelse da hun hørte Mortuums stemme. Havde han ikke sagt noget, havde hun aldrig opdaget ham. Men hun var heller ikke trænet i noget somhelst for hendes Fader havde ikke haft livsløst til at lære hende op og hendes moder var bare skredet fra hende. Jage kunne hun heller ikke. Hun var dybt afhængelig af andre ulve.
Shika så på harene der dumpede til jorden, så på Mortuum igen. Så tilbage på harene. "Har du tænkt dig at spise alle dem der?"

[Mortuum]

Smiler venligt til den unge ulv og flytter så mit blik hen på Shika "Emmh..." Jeg er sulten, det må jeg indrømme men jeg har trosalt fire, jeg kan vel godt donere noget mad til dem "Neeeej jeg tror vel godt at i kan få en vær" Tager to hare op i munden og kaster dem hen til Shika. Smiler så lidt til dem.

[Deleted]

Skæver til de to harer, som den sorte hanulv vælger at kaste til hende, som jeg nu er 100% sikker på er min mor. Afventer lidt hendes næste træk, inden jeg ser på den storte han. "Hvem er du?" Spørger jeg derefter kort og direkte, men i et venligt toneleje, og tilter det mørke hoved en anelse på skrå.

[Shika]

Shika gav sig straks til at spise som havde hun glemt at hun lige var genforenet med sin søn. Med munden fuld af mad præsenterede hun dem for hinanden. "Mortuum. Det her er min søn Atlas... Atlas det her er min mor's fyr Mortuum"

[Mortuum]

Ser lidt på Shika "Jeg har dog intet at gøre med din mor mere, hun forlod også mig" Siger jeg stille og ser ned på den ene af de to hare der ligger foran mig. "Men jeg er en som har dræbt din onkel" Lægger mig ned og begynder at små nippe til den ene hare "Han bragtte det gamle wolf land i had, jeg er også god ven af din far"

[Deleted]

Studerer den sorte ulv, som jeg nu har fået præsenteret som Mortuum. Blot for at se, hvad jeg er oppe imod. Han virker som en fornuftig ulv, og så kender han min familie. Det kan umuligt være dårligt. "Det forklarer en del. Rart at møde dig, Mortuum." Svarer jeg roligt, og skæver til den anden hare, som han kastede herover af. Jeg er egentlig ikke sulten..bare tørstig. Men undlader at sige det, og kratter i stedet lidt i det døde dyr.

[Shika]

Shika nikkede lidt. "Det var godt du slog hans onkel ihjel så han ikke skulle møde ha...." hun nåede ikke at sige mere. "Atlas!" udbrød hun moderligt. Han skulle ikke stå der og kratte i den dyrebare mad som Mortuum havde brugt tid og kræfter på at fange! "Spis i stedet for."

[Mortuum]

Ser op på Atlas "Og rart at møde dig" Svare jeg med munden fyld med kød, nikker kort til ham og ser på Shika da hun taler. "Oh der er masser af hare her omkring.. jeg kan altid bare fange nogle flere til jer.." Subber den anden hare jeg har liggende ved siden af mig hen til shika, jeg skal alligevel ikke selv have den "Har tag også den her, bare hvis du skulle blive mere sulten" Smiler lidt til hende "Hils Marco" Siger jeg kort før jeg rejser og og vandre videre for at finde vand //out

[Deleted]

Ser lidt på mor efter Mortuum er smuttet. Hun blev pludselig rig på harekød fra det ene øjeblik til det andet. Sætter mig ganske tålmodigt ned, og lader den tvefarvede hale hvile ind mod mit ene bagben, imens jeg studere den sorte tæve. "Er dig og far okay?" Spørger jeg ret alvorligt for at vise min interesse for deres velvære, imens de mørke ører roligt glider ud til hver sin side.

[Shika]

"ja vi har det fint." svaerede Shika og lagde sig ned for bedre at kunne flå den næste hare fra hinanden. "Vi vil oprette en flok. Vi håbede at du og dine søskene ville være med i den." afslørede hun stadig med mad i munden. Ikke særlig høfligt men hun var en anelse madfikseret