New places [Mortuum x Shika]

[Mortuum]

Det mørke blik lå på det frosne vand. Hans klør var borret fast is isen. Mere og mere is blev flået op for vær gang han rev ned i den.

Han forstillede sig Seikon som efter hånden har hjemsøgt hans tanker, han mindes stadig det sidste gang han så på det udyr, han mindes hvordan han havde hylet af smerte da Mortuum rev hans lemmer ud.

Han stoppede først med at flå i isen da han indså at han ikke ville komme nogle vegne med det, det er sikkert bund frossen, der vil ikke komme meget vand op der fra, og hvis han prøvede at slikke på isen ville hans tunge bare sidde fast.

Et dybt suk forlod ham, hvornår ville han finde mad og drikke, han måtte bare fortsætte sin vandring dybere ind i det nye land, og han måtte bare tage kampen op med de modstandere han møder.

Han lod sin sorte krop falde ned på søen, med blikket på sine poter.

[Shika]

Shika var endt et sted der var meget koldt, nemlig på tundraen. Her så hun en sort ulv med så kastanjebrune øjne at de næsten så røde ud. Hun kendte denne ulv. Det var denne ulv som havde taget hendes moder fra hende og tvunget moderen væk fra hendes fader som var død ved sult efterfølgende. Ikke af sine skader, men af egen fri vilje havde han kun jaget til sine unger, ikke til sig selv. Tæven havde jo ikke gidet opfostre sine hvalpe. Hun havde haft for travlt med denne ulv.
Shika tøvede. Skulle hun gå hen og sige hej eller ej. Hun havde længe strejfet uden at se en sjæl, men hun viste sig dog at være for genert. Hun blev stående på bakketoppen og betragtede den kendte ulv på afstand.

[Mortuum]

Hans sorte øre vendte lidt, han kunne mærke at han ikke var alene. Ikke at det plagede ham, men han skulle vide om at han skulle gøre sig klar til kamp eller om han skulle blive liggende.

De mørke øjne gled lidt igennem tundraen. Til sidst vendte det sig mod en bakketop hvor en bekendt ulv fangede hans blik. Ikke mindst spillede den sig ud fra det lyse langskab med dens mærke pels, den mindede ham om nogle.

"Shika?" Spurtge han og rejste sig op, var hun ikke en af Blues hvalpe? Mon hun ved at hendes bror er død og mor væk? Var hun ikke også mge til Marco? Marco som jeg havde ladet have asyl i Sawada flokken, det var et brud på reglerne, men han lovede at han ville hjælpe mig imod Ravnene.

Han tog et skridt nærmere bakketoppen hun befandt sig på. Sidst de havde mødtes havde han nedlagt en Hjort til hende.

[Shika]

Shika bakkede instinktivt da den anden ulv rejste sig og sagde hendes navn. Hun overvejede at løbe. Hendes angst for at blive angrebet var stor. Hun var ikke stærk, hun kunne ikke forsvare sig selv hvis uheldet var ude. Hun følte sig nyttesløs. 'hjælp' skreg hun inde i sit hoved men ordene slap aldrig ud af hendes mund. Arret over hans øje gjorde det tydeligt i hendes minder. Han var Mortuum.

[Mortuum]

Hendes angst var tydelig, han kunne mærke den. "Shika." Sagde han i en bestemt men rolig tone for ikke at skræmme hende yderligere "Jeg vil ikke såre dig Shika..." Han bevægede sig langsomt nærmere bakketoppen,

Han åbnede munden for at sige hvad der var sket med seikon men stoppede sig selv. "Hør, jeg ved at du nok ikke ser mig som den bedste ulv i det her land, men jeg har aldrig ønsket at gøre din familien fortræd"

[Shika]

Shika gispede lidt efter vejret. Hun var som frosset fast i sneen under hende. Hun kunne ikke flytte sig. Helt stiv i kroppen var hun og ganske nervøs. Ikke længere for at Mortuum ville gøre hende fortræd, men nervøs for hvad han havde at sige. Det lød så vigtigt.

[Mortuum]

Han tog Tager langsomme skridt frem mod hende, med hovedet liggende lavt "Shika, jeg eh... Dræbte Seikon..." Han Stopper op da han er halvt oppe af barken "han ville dræbe din mor, og din far..... Og dig" Hans blik ligger på hende, et blik blanded med seriøsitet og rolighed

[Shika]

Shika tøede lidt op igen. Han havde dræbt hendes rædselsfulde bror? Dog tøvede hun da han nævnte hendes fader. "Min far blev dræbt af min mor og dig, ikke af Seikon." svarede hun langt om længe igen. "Seikon var et muggent røvhul på en ged. Det er godt at du slog ham ihjel, men kunne du ikke have ladet han dræbe mor først?" lod hendes kolde ord. Hun var stadig vred på sin mor fordi hun havde forladt hendes far, hvilket vidst var ret normalt for skilsmissehvalpe.

[Mortuum]

Mortuum bliver lidt overrasket på hendes rektion, den var ikke som forventet "Seikon jagede din mor ud af det gamle wolf land, jeg ved godt at hun ikke altid var den bedste mor, men hun prøvede, og det har aldrig været min mening at splitte jeres familie ad" Han ser lidt ned på sine poter som engang blødte hele tiden, men som nu er stoppet, hans blik lage sig så på hende igen "er Marco her?"

[Shika]

"Hun var en dårlig mor. Prøvede var bare ikke godtnok." pippede hun tilbage og så væk. Hun var stadig spændt i hele kroppen og hendes ben var frosset fast til isen. "Marco er her et eller andet sted... Håber jeg... ellers bliver jeg sur." Hun virkede til at have temperament i dag.

[Mortuum]

Han så lidt på hende og lyttede roligt til hendes ord, et lille suk forlod ham. Hun har vel ret et sted, Blue var ikke den bedste mor, hvilke jeg også er skyld i, hvis hun bare kunne indse at Seikon var ond ville det gamle wolf stadig være i live, men hendes blindhed dræbte det. "Hun troede heller aldrig på at Seikon var ond, ved ikke hvad det var hun så i ham, men det va nok til at gøre hende blind..." Hun virker midre glad idag, men alle kan jo have sine dårlige dage, hvilke de skal have lov til "Nå men, jeg må hellere se at komme videre og få fanget mig noget mad" Han smiler kort til hende før han går afsted igen //out

[Shika]

Shika sukkede lidt.. Mad.. det var længe siden hun havde fået noget ordentligt og hun var for sky til at søge til byen og finde noget i menneskets affald. Hun vendte sig rundt og gik.. Håbede ikke at hun havde mindet ham for meget på hendes moder. //out
//afsluttet